22/6 · GRAFIK WORKSHOP · 6 TIMER
Kom og mærk magien - I mit atelier og det naturskønne Kelleris.
En kreativ grafik-workshop med fordybelse og en fantastisk mulighed for at arbejde med et håndværk. Du kommer til at arbejde med teknikkernen: Monotypi, koldnålsradering, collografi, sandpapirstryk, laser-lito og chincollé. Og du får mulighed for at udforske din kreativitet - både hvis du er helt ny i de grafiske tryk metoder eller du har arbejdet med dem mange gange før. Alle kan være med, og metoderne er nemme at gå til og lære - du vil inden dagen er omme have lavet dine egne originale tryk - lige til at tage med hjem!
Hvem kan deltage:
Alle kan deltage, og du behøver ikke at have kreative evner,
jeg fører dig trygt igennem hele workshoppen.
Der er 4 kursister på workshoppen.
Hvad kan jeg forvente:
En uforglemmelig dag!
Og hvis ikke, så får du alle dine penge retur. Bum!
Jeg starter workshoppen med en kort introduktion tryk-teknikkerne, de er alle nemme at gå til, lære og arbejde videre med. Du kan sagtens nå at afprøve 2-3 af teknikkerne på workshoppen og du vil når dagen er omme kunne hjembringe dine egne originale tryk – lige til at hænge op på væggen. Vi trykker på håndlavet papir med non-toxi oliefarver på mine 2 dybtrykspresser. Der er kun 4 kursister på hvert hold hvilket betyder at jeg har masser af tid til at hjælpe dig trygt igennem arbejdsprocesserne og teknikkerne.
Jeg serverer en økologisk lækker frokost, og dagen igennem er der snack, kaffe og te.
Hvad skal jeg medbringe:
Arbejdsskjorte eller forklæde. Eventuelt nogle fotos, tegninger eller billeder som inspirere dig – du kan også komme uden noget, jeg sørger for at holde dig i hånden hele vejen, også med motiver og dit kunstnerisk udtryk.
Hvor er workshoppen:
I mit atelier, Kellerisvej 66, 3490 Kvistgård.
Det lille sorte træhus i min have, og der er parkering ved atelieret.
Hvornår:
Søndag 22 juni Kl. 10-16
Kursusprisen inkluderer hele molevitten:
Frit forbrug af alle materialer: trykpapir, plader, farver, radernåle, klude, tarletan. - og vegetarisk økologisk mad, snack og kaffe/te.
Teknikkerne:
Koldnålsradering, eller tørnålsradering, er en direkte metode uden brug af syre, stammer fra ca. år 1480. Ved radering direkte i pladen dannes ikke alene en fordybning, men også en grat. Begge fastholder farven under trykningen, og dette giver koldnålsraderingen dens smukke særkende - en lodden organisk liniekarakter. Der kan lave flere tryk af samme plade med en ny indfarvning ved hvert tryk.
Monotypi er et enkelt-tryk, du kan kun lave ét tryk af hver malet/tegnet plade. Denne teknik adskiller sig fra den grafiske kunsts mangfoldiggørelse og teknikken har sin oprindelse tilbage i 1600-tallet. På en blank (tom) plade males/tegnes motivet/billedet dirkete med trykfarven (eventuelt flere farver) hvorefter pladens trykkes i pressen.
Collografi kaldes også pap-tryk. Her arbejdes i pap-plader hvor motivet fremkommer ved at afrive det øverste tynde lag på pap-pladen, eller at påfører andre lag af pap, papir, lim mm. I den fordybet eller forhøjet flade kan farven fastholdes.
Sandpapirstryk er meget i lighed med Collografi-teknikken, dog får du i sandpapiret (som fungere som trykplade) foræret en struktur som papiret er født med.ChineCollé er en trknik hvor du kan overføre fotokopier til trykpapiret, specielt i samarbejde med eksempelvis koldnålsraderinger giver denne teknik et særligt udtryk.
Har du spørgsmål til workshoppen er du meget velkommen til at ringe eller skrive til mig på
27 11 18 16
lisamarie@lisamarie.dk